Et forsøg på en indkredsning af:

E-tavlens elevaktiverende potentiale
På baggrund af en storstilet satsning foretaget af det engelske undervisningsministerium gennem mere end 10 år i primary og secondary schools, er e-tavler at finde i de fleste engelske klasseværelser. I England er denne udvikling blevet fulgt af mange undersøgelser med formålet at finde ud af, hvad e-tavler kan, hvordan de anvendes i læringsaktiviteter, hvilke udfordringer og problemer undervisere møder i anvendelsen osv.

Steve Kennewell (2006), som er en af hovedpersonerne i den engelske forskning, definerer e-tavlen som værende en computer forbundet til en projektor og en berøringsfølsom skærm (e-tavle). en e-tavle kan vise computerens skærmbillede og kan samtidigt håndtere input fra den til tavlen tilhørende pen. E-tavlens tilhørende software (eller eksterne programmer som fx Word eller OneNote) tilbyder en række funktioner som kan håndtere såvel maskin- som håndskreven skrift, billeder, video og lyd. I tillæg tilbyder e-tavlen nye funktioner for at manipulere med objekter, som ikke før har været mulige:
  • drag and drop (objects on the board can be moved around)
  • hide and reveal (objects placed over others can be removed)
  • highlighting (transparent colour can be placed over writing or other objects)
  • animation (objects can be rotated, enlarged, and set to move along a specified path)
  • indefinite storage and quick retrieval of material
  • feedback (when a particular object is touched, a visual or aural response is generated) (ibid.)

Og Kennewell understreger:

"It does seem that IWB technology can be more than just tool to support outmoded pedagogies of direct instruction to large group of students. It can be a tool to support communal learning in a way which complements other technologies which are better suited to individual and small group collaborative learning- wireless laptops, handhelds, VLEs etc." (ibid.)

Kennewell understreger her den elevaktiverende anvendelse af e-tavlerne og at det er underviserens pædagogiske tilgang og forståelse af læringsteori, der bestemmer, hvordan e-tavlen anvendes.

Fokus skal således (også) sættes på arbejdsformer, hvor e-tavler anvendes kollaborativt, og som kan understøttes af den funktionalitet og multimodalitet som e-tavlen besidder.
En undersøgelse af Mercer et al. (2010) skal i denne sammenhæng tjene som et eksempel på, hvordan e-tavlen fx kan understøtte dialogen mellem elever og underviser.

"… teachers encouraged students to test provisional ideas. Individual and collective thinking were embodied within a series of evolving digital representations that were purposefully manipulated, reformulated, annotated, saved and/or revisited so that meanings were created cumultatively over time through sustained, responsive dialogue." (s. 206-207)

Disse dialoger fandt i denne undersøgelse sted i selve klasseværelset i det fysiske møde mellem elever og underviser. Lignende er midlertidigt også muligt gennem internettet med virtual learning environments (VLE), web 2.0 services som fx Google Docs eller smartphones, som Kennewell også er inde på. Klasseværelset som læringsrum udvides gennem de nævnte teknologier med de faciliteter, som både web 1.0 og web 2.0 muliggør og føjer dermed dette til IWB's potentiale.

IWB har altså et elevaktiverende potentiale, som er at finde i de tekniske muligheder, som såvel IWB med tavlen, projektor og pc som tilhørende software udgør. Dette udvides med de muligheder, som internettet og dens web 1.0 og web 2.0 services tilbyder. Men det skal fremhæves, at e-tavlen alene gør det ikke: Underviseren er på baggrund af sin pædagogiske tilgang, sin læringsteoretiske forståelse og valg af undervisnings- og arbejdsformer, den der bestemmer, hvordan e-tavlen kan bringes i spil i den fælles virksomhed i klasseværelset.

Litteratur:

Kennewell, S. (2006). Reflections on the interactive whiteboard phenomenon: a synthesis of research from the UK. Hentet fra Australian Association for Research In Education (AARE):http://www.aare.edu.au/06pap/ken06138.pdf

N. Mercer et al (2010): Using interactive whiteboards to orchestrate classroom dialogue. Faculty of Education, University of Cambridge, UK .Hentet fra nmm31@cam.ac.uk, sch30@cam.ac.uk, ptw21@cam.ac.uk